
Kan du regne med den pris du får oplyst?
Før du vælger kaffeløsning med enten en fast pris per kop eller per kilo, bør du kende den reelle pris. Du vil typisk blive oplyst en angivelse af hvor meget en kop kaffe kommer til at koste. Her er det vigtigt, at du ved præcis hvor mange gram kaffe denne udregning er baseret på. Vi har set eksempler på kunder som har modtaget en koppris baseret på 3g. kaffe per kop i et tilbud på en helbønnemaskine. Normalt bruges omkring 9g. per kop på sådan en maskine. I dette tilfælde ville prisen derfor reelt blive 3 gange så høj som oplyst.
”I dette tilfælde ville prisen reelt blive 3 gange så høj som oplyst.
Hos Cafeu tilbyder vi at tage vores kaffeautomater med ud på din arbejdsplads. Så kan I smage kaffen med præcis den opskrift og den automat prisforslaget er baseret på. Dermed undgår I overraskelser når første faktura kommer.
Kan du regne med bindingsperioden?
Aftaleperioden er med til at holde prisen og de øvrige vilkår fair for begge parter. Derfor er det ofte en god idé at vide, at I skal have kaffeautomaten i en årrække. Dette sikrer, at du får det bedst mulige tilbud. MEN du skal være sikker på, at du er korrekt informeret om aftalens reelle længde, før du skriver under. Vi har set eksempler på kunder som troede, at de havde skrevet under på en aftale med 12 måneders løbetid. Da det kom til stykket, havde serviceaftalen dog en adskilt bindingsperiode på 72 måneder. Dermed er kunden reelt bundet til aftalen i 6 år længere end forventet.
”Dermed er kunden reelt bundet til aftale i 5 år længere end forventet.
Hos Cafeu er længden på vores aftaler altid oplyst tydeligt i både tilbuddet, på kontrakten og gennemgået ved aftalens indgåelse.
Er kaffe, mælk og kakao med i prisen?
Sammenligner du priser på kaffeautomater, er det vigtigt at vide, hvor meget produkterne som kommer I maskinen koster. I de fleste tilfælde forpligter du dig på at købe produkterne, der hvor du lejer kaffeautomaten. Når du udregner totalprisen for kaffeløsningen, er det derfor vigtigt at regne prisen på kakao og mælk med. Prisen på produkterne er noget af det der oftest kommer bag på kunderne.
”Prisen på produkterne er noget af det der oftest kommer bag på kunderne.
Hos Cafeu er produkterne inkluderet i prisen. Dvs. tegner du fx en aftale på 250 kopper om måneden er alle de produkter du skal bruge med i aftalen. Det gælder også, når du brygger varianter med mælk og kakao. Du undgår altså ekstraregninger, hvis du brygger mere kakao eller latte i en periode.
I gennemsnit fordeler forbruget sig på vores Cafeumater sig således:
- 40% er variationer af sort kaffe
- 40% er variationer af kaffe med mælk (herunder latte og cappuccino)
- 20% er kakaovarianter
Uanset hvordan fordelingen er på jeres arbejdsplads, er prisen fast.
Sammenlign produkter af samme kvalitet?
Når du sammenligner tilbud på kaffeløsning til din virksomhed, er det vigtigt, at du sammenligner produkter af tilsvarende kvalitet. En kaffeløsning med hele bønner og instantkaffe kan ikke sammenlignes. Det samme gælder for arabica kaffe og den (billigere) robusta kaffe. Hos Cafeu benytter vi kun robusta til at give den kant til vores Suprema espressoblanding, som klassisk espresso kræver. Alle vores øvrige kaffer ristes af 100% single origin arabica kaffe for den bedst mulige smag.
”Der er ikke noget galt med at vælge den nemme eller billigere løsning, så længe du er opmærksom på at smagen ikke er den samme.
Det samme gælder den mælk du bruger i kaffen. Er du vant til smagen af kaffefløde, kan det sagtens være at du foretrækker coffee creamer. Langt de fleste foretrækker dog smagen af et rigtigt mælkeprodukt som vores Barista skummetmælk lavet af 100% mælk.
Hvem betaler hvis kaffeautomaten giver problemer?
De fleste leje- og leasingaftaler på kaffeautomater stiller som betingelse at leverandøren foretager al service af maskinen. Vil du undgå ubehagelige overraskelser, bør du vælge en kaffeløsning med fuld serviceaftale. Dermed modtager du ikke en ekstraregning ved besøg af en servicetekniker, så frem du ellers overholder aftalens vilkår.
Hos Cafeu er fuld service inkluderet i prisen. Dvs. vi står for al vedligehold og service på automaten. Det eneste du skal sørge for er almindelig rengøring, så som at køre det indbyggede rengøringsprogram, tømme drypbakke, osv.
Tjekliste før du vælger kaffeløsning
- Kend prisen på aftalens 3 dele;
- Kaffe + produkter (mælk og kakao)
- Kaffeautomat (leje/leasing/kontantpris)
- Serviceomkostninger
- Spørg ind til hvor mange gram kaffe der er beregnet pr. kop
- Bed om at få gennemgået aftaleperioden på både lejeaftalen og serviceaftalen og sørg for at du ikke binder dig til noget uden at være blevet oplyst om det først.
- Kend prisen på mælk og kakao hvis ikke det er inkluderet i prisen.
- Bed om at få gennemgået hvad serviceaftalen dækker.