Skip to main content
Kaffe tid

Cafeu modtager Den Sydjyske Erhvervspris

Cafeu modtager Den Sydjyske Erhvervspris 2024

Den 2. maj 2024, overrækkes Cafeu Den Sydjyske Erhvervspris af Erhvervshus Sydjylland og JydskeVestkysten ved prisuddelingen i Vojens. Her blev prisen uddelt i 3 kategorier; Grøn omstilling, Eksport og Digitalisering. Sidstnævnte gik til Cafeu for vores arbejde med digital 2-vejskommunikation og IoT-systemer.

Et stort tak for prisen til:

Cafeu overrækkes den sydjyske erhvervspris af JydskeVestkysten og Erhvervshus Sydjylland

Fra venstre: Esbjergs borgmester Jesper Frist Rasmussen, Cafeus direktør Steffan Tobiensen, Partner i Cafeu Michael Guldager og Business Esbjergs direktør Karsten Rieder.

Prisuddeling i højt solskin

15 syd- og sønderjyske virksomheder var nomineret til prisen i de 3 kategorier. Fremmødet var stort. Blandt gæsterne var både borgmestre fra de syd- og sønderjyske kommuner og mere end 100 repræsentanter for erhvervslivet og de lokale erhvervsorganisationer.

Prisen uddeles til de 3 kategorier som vores landsdel skal leve af i fremtiden.

Det er nemlig virksomheder som går forrest i den grønne omstilling, eksport til det internationale marked og implementeringen af digitale og teknologiske løsninger. Derfor er det en hel særlig anerkendelse af vores arbejde med at digitalisere kaffeløsningerne på danske arbejdspladser. Digitalisering har været hjertet i Cafeu siden begyndelsen. Vores største konkurrencefordel er, at vi løser alt fra den daglige drift til servicehenvendelser med digitale værktøjer.

Vinderne af Den Sydjyske Erhvervspris 2024; Alfix, Cafeu og SwipBox

Vinderne af Den Sydjyske Erhvervspris. Fra venstre Kasper Cort, COO, Rikke Holdgaard, kommunikationsspecialist og Brian Jonasson, kommerciel direktør Swipbox. Dernæst Michael Guldager, partner og Steffan Tobiesen, direktør, Cafeu. Yderst til højre Anders Bertelsen Toft, CEO, Alfix. Foto: Camilla Højgaard, Color Studio

Og prisen går til…

Et stort tillykke til Alfix fra Kolding som vinder prisen i kategorien Grøn omstilling. Samt pakkeboksvirksomheden, SwipBox, fra Sønderborg, som vandt i kategorien Eksport. Sidst men ikke mindst, vandt vores kaffeløsninger i kategorien Digitalisering.

Vi er stolte af at være bleve udvalgt blandt et rigtigt stærkt felt i vores kategori. Samt at blive overrakt prisen sammen med 2 så inspirerende virksomheder som Alfix og SwipBox.

Cafeu overrækkes Den Sydjyske Erhvervspris i kategorien Digitalisering

Fra venstre: COO i AI Innovation House Michaela Andersen, Cafeus direktør Steffan Tobiensen, Partner i Cafeu Michael Guldager og Erhvervshus Sydjyllands direktør Mads Sandeman.

Cafeu modtager prisen for Digitalisering

Automatisk produktbestilling. Digital fjernsupport. Digital registrering af produktforbrug og produktbeholdning hos vores kunder. IoT-tilkobling af 99% af vores aktive kaffeautomater. Automatiske rengøringsfunktioner på vores kaffeautomater. Fuldautomatisk kafferistning og pakkelinje. Automatiserede informationsflows til alle kunder. Webshop funktion direkte fra skærmen på vores espressomaskiner. De digitale løsninger er kernen i vores kaffeløsninger.

Vi er optaget af kundernes ønsker og behov. Med digitaliseringen af vores produkter kan vi levere hurtigere service og gøre det mere bæredygtigt.

Steffan TobiesenDirektør og Grundlægger af Cafeu

I sin begrundelse for hvorfor Cafeu skulle vinde prisen, lagde dommerpanelet vægt på, hvordan vores fjernsupportsystem sikrer et minimum af nedbrud og automatiserer dagligdagsopgaver, som produktbestillinger, for vores kunder. Derudover lagde de vægt på de miljømæssige fordele ved at vi ikke skal køre unødvendige km. på landevejene.

Fra dommepanelet lød det bl.a.:

Cafeu har udviklet en ny teknologi til deres produkt, der på én gang tilgodeser kunder, virksomhedens arbejdsflow og den grønne omstilling. Ved hjælp af IoT-teknologi kan virksomheden servicere kunder på afstand, og de får automatisk besked, når det er tid til at sende nye varer.