Skip to main content
Kaffe tid

Er kaffe sundt?

Vigtigt: Denne artikel er baseret på tilgængelig forskning og er ikke skrevet af sundhedsfaglige professionelle. Det er vigtigt at konsultere en læge eller anden sundhedsfaglig person for personlig rådgivning, især hvis du har specifikke helbredsmæssige bekymringer eller tilstande.

komplette kaffeløsninger til erhverv

Er kaffe sundt for dit hjerte?

Kort sagt så ja, forskningen tyder på at kaffe er godt for dit hjerte. På Hjerteforeneingens hjemmeside kan man læse hvorfor kaffe i moderate mængder kan have en positiv effekt på dit hjerte. Fødevarestyrelsens officielle kostråd er at holde sit kaffeforbrug til hvad der svarer til 4 kopper almindelig kaffe dagligt. Følger man denne anvisning er indholdet af bioaktive stoffer på et niveau der kan være med til at beskytte mod hjertesygdomme (jf. Hjerteforeningen.dk). Disse positive forbindelser kaldes flavonoider. Modsat kan et ekstremt indtag af kaffe have negative konsekvenser. Dog skal man drikke meget store mængder kaffe før f.eks koffeinniveauet bliver decideret farligt. Denne advarsel er mere relevant ifht. koffeinholdige energidrikke.

Hos Cafeu udregner vi vores kaffeløsninger ud fra Fødevarestyrelsens anbefalede kaffeforbrug på 4 kopper om dagen.

Hvilke typer kaffe er sundt?

De vigtigste faktorer der spiller ind på sundheden af din kaffepause er bryggemetoden og hvad du kommer i din kaffe. Foretrækker du fx din caffe latte med sødmælk, vil den indeholde en hvis mængde mættet fedt. Fødevarestyrelsen anbefaler at du begrænser dit indtag af mættet fedt så vidt muligt og at mættet fedt højest udgør 10% af dit samlede fedtindtag. Fede mejeriprodukter som mælk og ost indeholder en høj koncentration af mættede fedtstoffer.

Hos Cafeu anbefaler vi vores Barista Skummetmælkspulver. Dette består af 100% naturlig, GMO-fri mælk og dermed den gode mælkesmag, men med kun 0,9% fedtindhold. Vi tilbyder også gerne at indstille din Cafeumat til at brygge den sundeste kaffe via vores fjernsupport.

Er instantkaffe sundt?

Instantkaffe er modsat mange andre “nemme løsninger” når det kommer til mad og drikke IKKE mindre sundt end anden kaffe.  Faktisk eliminerer frysetørringsprocessen, hvorved instantkaffe produceres, forbindelserne cafestol og kahweol fra kaffepulveret. Disse forbindelser kan være med til at øge dit cholesterol-indhold i blodet, så har du højt cholesterol i forvejen, kan det være en fordel at drikke instantkaffe.

Er koffein usundt?

Ifølge Patienthåndbogen på Sundhed.dk er “Indtag af koffein i moderate mængder er ikke forbundet med sygdomsrisiko”.

OBS: Indtager du 5.000-10.000 mg koffein kan det være giftigt. Dette svarer til 50-100 kopper kaffe om dagen.

Den daglige anbefaling er på max 4 kopper kaffe.

Drikker du de 4 kopper kaffe om dagen som sundhedsstyrelsen anbefaler, er der ingen fare forbundet med at indtage koffein. Denne anbefaling gælder for almindelige, sunde og raske voksne. Er du gravid kan du læse vores anbefalinger til gravide her eller henvende dig til egen læge eller jordemoder.

Hvor meget kaffe er sundt?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du holder dit daglige indtag af koffein til maks 400 mg. Hermed ligger vores anbefalinger af ca. 4 kopper kaffe pr. medarbejder pr. arbejdsdag indenfor det anbefalede niveau.

Koffeinindholdet i en almindelig kop kaffe ligger i gennemsnit på 85mg. (Dog kan indholdet variere hvis du justerer styrken eller kopstørrelsen på din kaffe). Du kan altså roligt drikke 4 kopper almindelig kaffe om dagen, hvis du ellers er sund og rask.

Koffeinindholdet i espressobaserede drikke, som Americano, Caffe Latte, Capuccino, espressoshots osv. ligger i gennemsnit på 60mg. (Igen kan indholdet variere hvis du justerer styrken eller kopstørrelsen på din kaffe). Der er altså mindre koffein i disse kaffevarianter.

Positive effekter af koffein

Et almindeligt forbrug af kaffe (tilsvarende 300-400 mg. koffein)  kan have en række positive effekter, herunder nævner Patienthåndbogen på Sundhed.dk:

  • Koffein har en stimulerende effekt på hjernen, som gør, at det virker opkvikkende, du bliver mere årvågen og opmærksom
  • Koffein kan påvirke præstationer i idræt ved at øge udholdenhed samt gøre ens opfattelse af at være mindre udmattet
  • Koffein giver en følelse af velvære og bedre humør

Hvor meget du bliver påvirket af koffein, handler dog i høj grad om, om du er vant til at drikke kaffe eller andre koffeinholdige drikke eller ej. Drikker du kaffe dagligt, har koffein en mindre effekt.

Medarbejdergoder gør en forskel

Skal vi hjælpe dig med at vælge den sundeste kaffe til din arbejdsplads?

Vores kaffekonsulenter kan hjælpe dig til at vælge den rigtige kaffeløsning til jeres behov og ønsker på arbejdspladsen. Kontakt os på tlf. 70 70 11 28 eller salg@cafeu.dk for rådgivning og vejledning.