fbpx Skip to main content
Kaffe tid

Effekten af dagligt kaffeindtag – hvad kan du forvente

Læs om hvilke fordele og ulemper du kan forvente ved at drikke 3 - 5 kopper kaffe om dagen.

Der er mange myter om effekten af dagligt kaffeindtag. nogen vil gå så vidt som at kalde kaffe for den sidste socialt accepterede form for misbrug. Men hvilke gavnlige og skadelige virkninger har kaffe i virkelighed? Hvad siger videnskaben? Hvad kan du reelt forvente, ved at indtage dine daglige 3 – 5 kopper mokka? Der er blevet lavet meget research på området, og konklusionerne skifter fra tid til anden. Vi har samlet information fra de nyeste og mest pålidelige kilder. 

Ingen af nedenstående virkninger er vores egne konklusioner, og alle er refereret fra videnskabelige og akademiske kilder.

Kaffens gavnlige virkninger

Kaffe booster din fysiske præstation.

Indtag din kaffe ca. 1 time før en fitness session, og du vil opleve et fysisk boost på op til 12%. Årsagen til dette er, at koffein øger dit adrenalin-niveau, og adrenalin spiller en stor rolle i din “kæmp eller løb refleks” hvilket betyder at din krop garderer sig mod fysisk udmattelse.

Kilde: Pubmed.gov

Kaffe kan nedsætte risikoen for tidlig død.

Harvard T.H. Chan School of Public Health har lavet research der peger på at kaffe kan nedsætte udviklingen af en række kroniske sygdomme, når man sammenligner med grupper der ikke indtager kaffe på daglig basis.

Kilde: Harvard T.H. Chan

Mental fokus med kaffe

Det fleste mennesker oplever tiltagene fokus og mental parathed ved indtagelsen af kaffe. Er man daglig drikker af kaffen, vil man ikke nødvendigvis opleve denne effekt, men man vil bestemt mærke det modsatte hvis man ikke indtager sin vanlige dosis.

Kilde: efsa

Kan man tabe sig ved at drikke kaffe?

Uha, en af dem man skal være påpasselig med at melde ud, men! Faktuelt er det bevist at magnesium og kalium – som kaffen indeholder i passende mængder – hjælper din krop med at forbruge insulin og derved regulere dit blodsukker. Det betyder at du får kontrol over din lyst til snacks og sukker.

Endvidere er koffein med til at nedbryde fedtceller der så kan bruges som energi.

Kilde: Harvard T.H. Chan

Derudover har vi har samlet en liste af sygdomme som kaffe kan være med til at forhindre, samt deres kilder:

Kan nedsætte risikoen for prostatakræft hos mænd med 20% og livmoderkræft med 25% hos kvinder.

Kilder: Pubmed.gov & NCBI

Kan nedsætte risikoen for slagtilfælde.

Kilde: Harvard Medical School

Kan nedsætte risikoen for Parkinson’s

Kilde: Harvard Medical School

Kan være med til at beskytte din krop, da kaffe indeholder antioxidanter.

Kilde: Harvard T.H. Chan

Kan være med til at nedsætte risikoen for type II diabetes.

Kilde: Pubmed

Koffein er med til at beskytte din hjerne mod Alzheimers og demens.

Kilde: Harvard T.H. Chan

Kaffe kan være med til at lysne dit humør og nedsætte risikoen for depression.

Kilde: The Harvard Gazette

Men der findes naturligvis også ulemper og uønskede virkninger ved kaffe. Dem har vi listet her.

Kaffe farver tænderne.

Kaffe, te og vin er med til at farve og plette tænderne til, ja en mørkere farve. I de fleste tilfælde kan dette afhjælpes ved at skylle munden med vand efter kaffeindtag, og naturligvis regelmæssige besøg hos tandlægen.

Dårlig kaffe-kvalitet kan være giftig.

Kaffebønner der er af dårlig kvalitet, kan indeholde en del affaldsstoffer og kan derfor være giftige. Det kan ske hvis bønnerne er overmodne, eller bare dårlige. Invester derfor i bedre bønner for at undgå dette.

Kaffe kan slå dig ihjel.

Ja, hvis du drikker ca. 23 liter (80 -100 kopper) på meget kort tid, så vil du ramme et dødeligt koffein-niveau på ca. 10 – 13 gram. Dog vil du nok nå at kaste op inden, da din krop ikke vil kunne holde 23 liter nede uden konsekvenser.

Drik helst ikke for meget kaffe hvis du er gravid.

Studier har vist at koffeinen også når ud til fosteret, og barnet er nemlig meget sensitivt overfor koffein. Hold forbruget nede på ca. 1 kop om dagen.

Kilde: Harvard T.H. Chan

Har du høje niveauer af den dårlige kolesterol, bør du holde dig til filterkaffe.

Kaffebønner indeholder stoffer der hæver LDL kolesterol-niveauet. Disse stoffer bliver næsten filtreret helt fra i filterkaffe. Du bør derfor holde dig fra stempelkande, Tyrkisk kaffe og endda espresso.

Kaffe kan give uro og søvnbesvær.

De fleste ved at kaffe giver energi, og det er igen koffeinen der er på spil. For meget koffein giver en ubehagelig indre uro, og det anbefales ikke at man indtager mere end 400mg (ca. 4 kopper) – specielt hvis man er sensetiv for denne stimulans.

For meget kaffe kan give rytmeforstyrrelser i hjertet.

Igen skal vi op høje mængder, og enkelte mennesker vil have større risiko for hjerterytme-forstyrrelser end andre. Enkelte mærker såkaldte “ekstraslag” (ekstrasystoler) ved indtag af store mængder af kaffe eller cola.

Børn og kaffe er en dårlig kombo.

Ja, det siger næsten sig selv – men endnu vigtigere har det vist sig at børns sengevædderi øges ved indtag af koffein. Dette gælder både kaffe, cola og andre koffeinholdige drikke.

Er kaffe så god eller dårlig for dig?

Denne konklusion vil vi lade dig om at tage, men tilhører du hverken den hyper-sensitive eller gravide gruppe, så bør du roligt kunne indtage op til 5 kopper kaffe om dagen.

Prøv en kaffeløsning på arbejdspladsen

Mangler du en kaffeautomat?

Kontakt os

+45 70 70 11 28