SMV:Digital har nomineret da tre finalister til Prisen for Årets digitale SMV:Omstilling 2025. Vinderen bliver udråbt af Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde d. 10. marts.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen om finalisterne:
Prisen er en hyldest til de små og mellemstore virksomheder, som for alvor har taget den digitale omstilling til sig. De tre finalist virksomheder har på hver deres måde implementeret digitale løsninger og udfordret de klassiske arbejdsgange inden for deres brancher.
Virksomhederne har på baggrund af digitaliseringen blandt andet oplevet øget effektivitet og større kundetilfredshed. Samtidig er de lykkedes med at inddrage medarbejderne i udviklingen og skabe bedre arbejdsforhold. [Læs mere]
Hvorfor er Cafeu finalist til Årets Digitale SMV:Omstilling 2025?
Automatisering af kundeonboarding
“Siden vi begyndte vores digitale omstilling i 2021 er vi gået fra at bruge 1 times arbejde på at onboarde en ny kunde til at kunne gøre det på få klik.” – Michael Guldager, medejer af Cafeu. Det betyder at vores medarbejdere sparer tid på administrative opgaver. Tid de i stedet kan bruge på at skabe værdi for vores kunder. Ved at automatisere arbejdsgangen minimerer vi samtidigt manuelle fejl. Det har givet en bedre onboarding oplevelse for vores kunder og medarbejdere.
IoT-opkobling af kaffeautomater
Kernen i vores digitale omstilling er vores IoT-system. Meget forenklet betyder det at alle vores Cafeumater er tilkoblet vores backend-system via et simkort eller datamodul. Det er gennem denne forbindelse at vores system holder styr på den enkelte kundes forbrug. Med denne information afsender systemet automatisk kaffe og øvrige produkter, før kunderne eller løser driftsudfordringer på udstyret. I praksis betyder det, at vi løser over 70% af servicehenvendelser på få øjeblikke via fjernsupport.
Den grønne omstilling er en digital omstilling
Ved at automatisere vores arbejdsprocesser nedbringer vi hver dag vores miljøpåvirkning. Alt fra ristning og pakning af kaffen til service af vores Cafeumater klares i stigende grad automatisk. Automatisereingen reducerer bl.a. madspild. Vi har nemlig præcis data på, hvor meget kaffe vi skal riste og hvornår. Dermed modtager vores kunder den friskeste kaffe og vi kan maksimere holdbarhedsdatoen på vores produkter.
Ved at indsamle data fra 2000+ Cafeumater hver måned, kan vi løbende optimere driftsikkerheden på vores udstyr. Dette sikrer ikke bare en mere stabil kaffeautomat for vores kunder, det forlænger også levetiden på maskinerne.
Danmarks førende fjernsupport af kaffeautomater
Når man som kunde oplever problemer med sin kaffeautomat, skal det bare løses hurtigt. Det er faktisk en af de største udfordringer i vores branche. Ingen ønsker at vente 1-3 arbejdsdage på en tekniker. Derfor har vi udviklet landets mest effektive fjersupport af kaffemaskiner. Vi løser hver dag over 70% af vores servicehenvendelser på få øjeblikke over telefonen. Dermed kan vores teknikere koncentrere sig om de nødvendige servicebesøg. Færre serviceopgaver nedbringer ventetiden markant.
Vores system indsamler hele tiden data fra alle aktive Cafeumater. Dataen gør vores fjernsupport i stand til proaktivt at identificere og optimere de svageste komponenter i udstyret. Dette er med til at sikre mod fremtidige nedbrud.
Hvorfor er Cafeu nomineret til prisen?
Rådet for SMV:Digital nominerer finalister og vinderen af prisen Årets digitale SMV:Omstilling baseret på nedenstående kriterier:
- Der skal være tale om en SMV med 2-99 årsværk.
- Virksomheden skal have gennemgået en nytænkende og omfangsrig digital omstilling.
- Virksomheden skal have startet sin digitale omstilling i perioden 2021-2024.
- Virksomheden skal have oplevet en positiv forretningsmæssig effekt af den digitale omstilling. Fx øget omsætning, produktivitet, produktudvikling, digitalt salg, mindsket klimaaftryk eller lignende.
- Virksomheden skal have oplevet en positiv effekt for medarbejderne i forbindelse med den digitale omstilling. Fx bedre arbejdsmiljø, øget medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling, medarbejderinvolvering i omstillingen eller lignende.
Hvordan gavner vores digitale systemer jer som kunde?
Vi tilbyder gerne at komme forbi jeres arbejdsplads og vise hvordan vores system fungerer. Ved besøget kan I opleve: Hvordan vi digitalt kan tilgå jeres kaffeautomat og løbende tilpasse den jeres ønsker. Udfyld formularen hvis du ønsker at høre mere: