Skip to main content

Det er de små detaljer som er afgørende for smagen af din kaffe…

Små ændringer i hvordan bønnerne ristes, kværnes eller brygges kan markant ændre smagen – og uhensigtsmæssige valg kan ødelægge selv den højeste kvalitets kaffe.

Læs om alle de trin der afgør smagen af din kaffe:

Om os

Hos Cafeu styrer vi, hvordan din kaffe laves ned i mindste detalje. Fra ristning til hvor fint den males og temperaturen den brygges på. Vores automater er finjusteret til måden, vi rister kaffen på vores risteri, så alt går op i en højere enhed. Dermed får du den fulde smagsoplevelse ud af kaffen hver kop.

Ristning

Når man starter med en kvalitetsbønne er formålet med ristningen at udvikle og bevarer den naturlige smag og aroma fra kaffen. Modsat, kan ristningen bruges til at “skjule” den naturlige smag i lavere kvalitets kaffe. Vi anbefaler dog at spare andre steder end på kaffen, hvis du ønsker en velsmagende kaffe. Starter man ikke med et godt udgangspunkt, er det stort set umuligt at opnå et godt resultat uanset brygningsmetoden.

Lysristet? Mellemristet? Mørkristet?

Typisk er lysristet kaffe meget syrligere end de fleste er vant til, fordi de syrlige smags- og aromastoffer er de første som udvikles under ristningen. Ved en længere ristning, afbalanceres syrligheden med en karamellignende sødme, som giver en rund og fyldig smagsoplevelse. Fortsættes ristningen overtager karameliseringen smagen fra de naturlige aromaer og kaffen udvikler mere og mere bitterhed og brændte/røglignende smage. Derfor benyttes lavere kvalitets kaffe ofte til mørkristning, da mindre af kaffens egen karakter skinner igennem.

Hos Cafeu er alle vores kaffer mellemristede, da det er den type kaffe, langt de fleste foretrækker. Det er også her, vi får mest ud af de kvalitetsbønner, vi benytter.

Ensartet ristning giver det bedste resultat

Uanset om kaffen skal være lys-, mellem- eller mørkristet, er konsistens og ensartethed essentielt. En ujævn ristning betyder, at for mange syrlige og/eller bitre bismage kan ødelægge resultatet af ristningen. En helt jævn ristning gør, at hver kop smager som den skal… Altså hvis den er kværnet og brygget rigtigt – det kommer vi til om et øjeblik.

Hos Cafeu har vi investeret i en af verdens mest avancerede risteanlæg for at kunne levere en helt jævn og ensartet ristning hver gang.

Læs om vores risteri

Hvordan kaffen bør kværnes

Igen er ensartethed et nøgleord. En ujævn formaling giver problemer for brygningen, da smags- og aromastofferne frigives forskelligt i fint- og groftkværnet kaffe. Hvor fint kaffebønnerne kværnes er afgørende for, hvordan kaffen brygges.

En groftmalet kaffe er optimal til stempelkanden. Her er vandet i kontakt med kaffen meget længe sammenlignet med andre bryggemetoder. En fintmalet kaffe vil udskille koffein og bitterstoffer meget hurtigt og give en ekstremt bitter stempelkaffe.

Modsat vil en espresso brygning med meget kort gennemløbstid give en kedelig, smagsfattig kaffe, hvis kaffen er for fintmalet. Filterkaffe er et sted mellem disse to yderpoler, hvorfor kaffen hverken bør være for fint eller groft kværnet.

På vores Cafeumat PRO 20 model justeres formalingen til at komplimentere brygningen. Hermed går du ikke på kompromis med smagen, når du vælger forskellige kaffevarianter som espresso, americano eller sort kaffe.

Kaffebrygning

Selve kaffebrygningen starter med den absolute vigtigste ingrediens i kaffen… Og nej, det er faktisk ikke kaffebønnerne… Det er vandet. En kop sort kaffe består af omkring 98% vand. Bruges “hårdt vand” reagerer kalket i vandet med smagsstofferne i kaffen, hvilket giver en ubehagelig bismag. Du kan sikkert genkende smagen fra en gammel kaffemaskine som trænger til at blive afkalket. Prøv at brygge en kop kaffe på vandhanevand og en på kildevand, så kan du selv smage hvor stor forskel vand gør.

I områder med højt kalkindhold i vandet (f.eks. Hovedstadsområdet) er et kalkfilter praktisk talt uundværligt, når der skal brygges god kaffe. Professionelle kaffemaskiner, som vores Cafeumater, har indbygget kalkfilter for at sikre vandkvaliteten til brygningen.

Temperatur

Den hurtigste måde at ødelægge kaffe på er ved at koge den. Så snart kaffen når kogepunktet, udskilles en række ubehagelige smagsstoffer som gør kaffen udrikkelig. Som tommelfingerregel bør kaffe brygges omkring 90 grader. Man kan lege med forskellige temperaturer, hvilket har forbløffende stor indflydelse på smagen. MEN vi fraråder på det kraftigste at du forsøger at brygge kaffe med kogende vand.

Vores egne maskiner brygger som standard ved 90 grader, men vi justerer gerne op til 98 grader for at tilpasse brygningen til din og kollegernes smag. Højere temperatuer betyder at koffein og bitre smagsstoffer udskilles hurtigere, hvilket nogen bryder sig om mere end andre.

Gennemløbstid

Hvor længe vandet har kontakt med kaffen har stor indflydelse på smagen. Forskellige brygningsmetoder tager forskellig tid om at løbe gennem kaffen. En kande filterkaffe tager ca. 5 minutter om en brygning. Her er al vandet dog ikke i kontakt med kaffen på samme tid, modsat i en stempelkande, hvor al vand og kaffe et er i fuld kontakt i 2-4 minutter. Sidstnævnte giver derfor en mere intens brygning.

I den anden ende af spektret er espressomaskinen, hvor vandet bliver “skudt” igennem kaffen under tryk meget hurtigt. Hermed frigives kaffens primære smags- og aromastoffer hvilket giver den intense smag, vi kender fra espressoen. Dog indeholder espresso mindre koffein og bitterstoffer som først frigives senere i brygningen. Netop derfor kan man benytte en mere bitter, koffeinholdig kaffe til espresso end til de andre brygningsmetoder.

Dosering

Hvor meget kaffe skal du bruge pr. kop? Dette er den del af kaffebrygningen der afhænger mest af dine egne præferencer. Det er almindeligt at bruge ca. en skefuld pr. kop, men er du til stærk kaffe, kan du sagtens blande den stærkere.

Hos Cafeu justerer vi vores automater til det vand-kaffeforhold (den styrke) du ønsker. Det er dog ikke altid nødvendigt at opjustere kaffedoseringen for at brygge en stærkere kaffe. Ofte er det folk genkender som stærk kaffe, de bitterstoffer som udskilles under en længere brygning. Hermed kan vi justere formaling, gennemløbstid eller bryggetemperatur til at opnå den ønskede smag.

Koffeinfri eller lavt koffein indhold?

Koffeinfri kaffe (eller “decaf”) er produceret ved en kemisk process, hvor kaffen dampes og renses med kemiske opløsningsmidler som ethylacetat eller metylenklorid. Denne proces ødelægger desværre også en del smags- og aromastoffer. Derfor producerer vi ikke koffeinfri kaffe hos Cafeu. Til gengæld kan vi indstille vores automater til brygningsmetoder med naturligt lavere koffein indhold. Det gør vi ved at indstille en lidt lavere temperatur, grovere formaling og kortere gennemløbstid.

Beregn prisen på en kaffeløsning din virksomhed

Sammenlign kaffeløsninger til din virksomhed

Modtag tilbud på en kaffeløsning til din virksomhed

Oplev en kaffeløsning som gør det nemt at tage højde for alt dette

Cafeumat PRO 20 - en enkel og driftsikker kaffeløsning til erhverv

Hele kaffebønner — ristet, friskkværnet og brygget — til dig.

Cafeumat PRO 20 er en fuldautomatisk kaffeautomat som indstilles din og dine kollegers smag. Hver opskrift; kaffe, kakao, espresso, cappuccino, americano, caffe latte, osv., er optimeret til den kaffebønne, du vælger fra vores risteri. — Og alle opskrifter kan til enhver tid justeres eller udskiftes, hvis I ønsker det. Dermed serverer PRO 20 jeres favorit kaffe- og kakaovarianter, præcis som I gerne vil have den.

En blog om kaffe

Nogen gange skal det bare været nemt og hurtigt…

Vores Cafeumat 8 Instant brygger en kop kaffe på 7 sekunder afhængig af hvor mange ingredienser (kaffe/mælk/kakao) der skal i. Da den er baseret på instantkaffe, kræver den stort set ingen rengøring. Den indbyggede rengøringsfunktion klarer den daglige rengøring, så du bare skal nyde kaffen. For blot 599,- om måneden kan jeres arbejdsplads få en kaffeløsning, hvor I ikke behøver bekymre jer om, hvordan kaffen brygges.