Ordentlig kaffe på arbejdspladsen er afgørende for arbejdsglæden og arbejdsmiljøet. Bare lyt til medarbejderne selv. Derfor har de fleste virksomheder en professionel kaffeløsning. Men der er selvfølgelig ingen grund til at betale for meget for kaffen. Så hvor meget koster jeres kaffeløsning egentligt jer? Og er der noget at spare? Følg disse 6 tips til hvordan I reducerer kaffeomkostningerne og serverer bedre bedre kaffe for pengene.
Hvor meget betaler I for kaffe nu?
Der ligger mange udgifter bag jeres daglige kop kaffe på arbejdspladsen: De faste; som indkøb af kaffe, kakao, mælk, sukker/sødemiddel og te. De variable; som automatens vand- og energiforbrug. De skjulte; som fragt og levering. De uforudsigelige; som reparationer, teknisk vedligeholdelse og servicebesøg… Og selvfølgelig leje eller afskrivning af kaffemaskinen selv.
For at få et korrekt billede af hvad kaffen egentligt koster (og kunne sammenligne priser fra forskellige leverandører) skal alle disse udgifter regnes sammen først. Sammenligner man kopprisen uden at tage højde for hvad der er inkluderet i den, giver det hurtigt et meget misvisende billede.
Husk derfor altid at medregne:
- Servicebesøg, inkl. reservedele og teknikerens timeløn
- Forbrug af kaffe, kakao, mælk og tilbehør
- Fragt og levering
Beregn din faste månedlige pris på en kaffeløsning hvor alt dette er inkluderet og spar på kaffebudgettet på kontoret:
Hvordan du ALDRIG bør spare på kaffen
Du har sandsynligvis penge at spare på din virksomheds kaffebudget. MEN! Hvis du sparer på kvaliteten ved at købe billigere kaffe, kan det hurtigt skade tilfredsheden blandt medarbejderne. Kaffeløsningens primære opgave er trods alt at skabe glade medarbejdere og/eller kunder. At bede medarbejderne om drikke mindre kaffe går ligeledes hurtigt ud over stemningen på arbejdspladsen.
Her er 6 ting du kan se på i stedet for at spare på kaffeudgifterne:
1. Ældre kaffeautomater er ofte dyre i drift
Er det tid til at opgradere kaffeautomaten til en mere tidssvarende løsning? Ældre automater kan være betydelige strømslugere og kræve hyppige, dyre servicebesøg. En opgradering til en nyere og mere energieffektiv maskine kan ofte betale sig selv hjem over tid. Nyere automater har strømbesparende funktioner og kræver generelt mindre service og opmærksomhed. Det kan dog være en stor investering at indkøbe ny kaffeautomat til mange tusind kroner. Derfor er en leje- eller abonnementsaftale måske en mere overkommelig løsning. Spar på kaffebudgettet på kontoret med en moderne kaffeløsning.
2. Køb stort ind et sted og spar fragten
Får I kaffen leveret fra én leverandør, mælk og kakao fra en anden og papkrus fra en tredje, betaler I givetvis mere end nødvendigt. For det første kan I spare på fragten ved at samle indkøbene hos én leverandør. For det andet kan I opnå mængderabat ved at samle udgifterne et sted. Køber I hele kaffebønner, holder de sig friske betydeligt længere end formalet kaffe (uden at miste smag og aroma). I kan derfor med fordel købe hele kaffebønner ind til 3 måneder ad gangen uden at gå på kompromis med smagen af kaffen.
3. Spar engangskopper for miljøet (og budgettet)
Hverken pap- eller plastikkrus gør noget godt for smagsoplevelsen af kaffen. Rigtige kaffekopper, evt. med virksomhedens logo på, er hurtigt tjent hjem ved besparelsen på engangskrus. Når det bæredygtige valg kan spare jer penge hver måned, er det med at slå til.
4. Medregn vedligeholdelsesomkostninger
Er I mange der drikker kaffe på arbejdespladsen, slidder det naturligtvis på kaffemaskinen. Derfor er det en god ide at indberegne service i kaffebudgettet, så teknikerregningen ikke kommer som en overraskelse. Alternativt kan I tegne et service abonnement, så I betaler en fast månedlig pris for at jeres kaffeautomat altid kører. Vær sikker på at både montørens timeløn, kørsel og reservedele er inkluderet i serviceaftalen.
Hvem har gavn af en service aftale?
For små og mellemstore virksomheder kan en pludselig ekstraregning på flere tusind kroner være sværd at sluge. Derfor giver en fast service aftale en sikkerhed for at prisen ikke løber løbsk. Større virksomheder vælger typisk en serviceaftale for at undgå besværet med en variable udgifter.
5. Undgå spild
Dette punkt giver næsten sig selv. Alligevel hældes der rigtigt meget kold kaffe ud i vasken på danske arbejdspladser. Den spildte kaffe koster lige så meget som den der hældes i koppen. Derfor kan der være penge at spare ved at vælge en kaffeautomat som brygger en kop frisk til når du skal nyde den.
6. Overvej om frisk mælk er pengene værd
Frisk mælk eller kaffefløde vil altid være førstevalget til café latten eller cappuccinoen. Men det er også den der kræver klart mest rengøring og stiller flest krav til hygiejnen. Drikker I mest sort kaffe, er det næppe værd at investere i dyrt udstyr til at dampe og skumme mælken. Der også meget spild hvis I ikke for drukket mælken i tide.
Heldigvis er der i dag kommet udmærkede alternativer til mælk. Friskmælksgranulat er et tørprodukt af 99% mælk, som smager stort set som frisk mælk, men med alle fordelene fra mælkepulver. Denne løsning koster lidt mere end almindelig pulverfløde eller -mælk, men er stadig en markant besparelse over ifht. frisk mælk.
Med en kaffeløsning fra Cafeu kan I frit vælge mellem skummetmælksgranulat og mælkepulver (coffee creamer) efter behov.