Premium Gold Instant

292,00 kr.

Ganske enkelt god kaffe brygget på få sekunder.

God som både sort kaffe og drikke som cappuccino, café latte eller cafeus populære wiener melange.

Alle fordelene ved instantkaffe med smagen af ægte 100% robusta bønner.

Leveres i 250 g poser á 73,00 DKK

Varenummer (SKU): Premium Gold Instant Kategori:

Beskrivelse

  • Bønnetype: 100% Robusta
  • Ristning: Mellemristet
  • Forarbejdning: Frysetørret
  • Indhold: 250 g
  • Leveres i kasse af 8 poser

God kaffe, helt enkelt!

Perfekt til når du ikke har tid til at vente på en kop friskbrygget kaffe. Instantkaffe er en hurtig løsning, men det betyder ikke at du skal gå på kompromis med smagen. Vores Cafeumat 8 maskiner brygger alle dine favoritter som caffe latte, café au lait, cappuccino, wiener melange og god, gammeldags sort kaffe – præcis som vores helbønne løsninger.

Ønsker du personlig rådgivning?

Det kan du få ved at udfylde formularen herunder eller sende os en e-mail på info@cafeu.dk. Du kan også ringe til os på telefon +45 70701128

.

Ved at klikke på “Send” accepterer du, at vi behandler dine data jf. vores persondatapolitik. Dine data behandles fortroligt og du kan til en hver tid trække dit samtykke tilbage eller bede os om at slette al data. Du vil udelukkenede modtage tilbud og relevant information ang. Cafeus kaffeløsninger. 

Premium Gold Instant kaffe – lige så velsmagende som andre typer kaffe

Er instant kaffe ringere kvalitet end andre typer kaffe? Det korte svar er nej. Instant kaffe produceres på helt samme måde som al anden kaffe, der er bare tilføjet et ekstra trin til sidst. Vores Premium Gold Instant er produceret med kaffebønner særligt udvalgt til denne proces.

Først ristes kaffen præcis som vores helbønne kaffer. Dette giver kaffen en mellemristet profil som falder i langt de fleste kaffedrikkeres smag: Ikke for syrlig og ikke for sød, bare god afbalanceret kaffe. Ristningen udvikler kaffens naturlige smag og aroma – altså den kaffesmag du kender og elsker. Ved at bruge robusta bønner får kaffen den ekstra bitterhed og styrke som ellers mistes under frystørringen senere.

Efter ristningen males de færdigristede bønner og brygges til kaffe. Denne kaffe er egentligt bare helt almindelig kaffe, men i stedet for at drikke den, frysetørres den. Efter frysetørringen er der et kaffegranulat tilbage som kan brygges til kaffe på få sekunder.

Instant kaffe er altså lavet af rigtige kaffebønner og ikke tilsat andre ingredienser. Ved at udvælge bønnetyper mest egnede til instantkaffe kan vi opnå et naturligt kaffeprodukt uden at miste smagen.

Mere end bare en instant kaffe

Hos Cafeu mener vi at alle har fortjent en god kop kaffe på arbejdspladsen. – Selv dem som ikke drikker kaffe har mulighed for at brygge kakao og te på vores Cafeumater. Instant kaffe gør det muligt for dem som ikke har tid til kaffepauser at få en kop friskbrygget kaffe, cappuccino latte, osv.

Vi tilbyder 2 unikke varianter af instant kaffe, vores Premium gold Instant er en klassisk instant kaffe, som du kender den hvis du laver instant kaffe hjemme. Vores Single Origin Brazil derimod er en ny type instantkaffe som tager en helt anden tilgang til hurtig kaffe. Her begynder vi med single origin arabica bønner – som er noget af den mest populære kaffe i verden. Denne kaffe behandles lige som andre typer instant kaffe, på nær en lille smule af kaffen, som gemmes efter ristningen. Den friskristede rest males helt fint og blandes med den færdige instant kaffe. Hermed genintroduceres den naturlige kaffeduft når du brygger kaffen, uden at du har besværet med kaffegrums eller langvarig bryggetid.

Fordele ved instant kaffe

Instant kaffe brygges på få sekunder. Det er den absolut største fordel. Du skal ikke vente på din kaffe, bare tryk op på knappen og nyd dine favoritdrikke. Det bliver ikke nemmere at brygge kaffe på arbejdespladsen end med en instant automat.

Lang holdbarhed

Instantkaffe holder meget længe sammenlignet med formalet kaffe. Frysetørringen gør at kaffen holder smagen efter at posen åbnes modsat formalet kaffe som gerne skal drikkes relativt hurtigt.

Ingen kaffegrums

Der er ingen grumsbeholder, kaffefilter eller kaffekapsler at tømme eller smide væk når du brygger instant kaffe. Derfor kræver det mindre tid og opmærksomhed i løbet af arbejdsdagen.